proteinkur

 


Om proteinkur.dk l brugerbetingelser l kontakt


 

Vægttab med proteinSlank kvinde

Et af de emner, jeg får flest spørgsmål om fra læsere at mine artikler og bøger, er, hvorvidt de bør spise mere protein for at tabe sig, eller for bedre at kunne fastholde deres nuværende vægt.

Jeg arbejder derfor på en bog om, hvordan du kan dække dit proteinbehov eller øge proteinindholdet i kosten på en fornuftig måde. Indtil bogen er her, kan du læse en kort gennemgang af emnet på denne hjemmeside.

Når bogen er klar skriver jeg om det i Slankenyt. Hvis du ikke allerede er tilmeldt Slankenyt (gratis nyhedsbrev), kan du gøre det her.

Mange slankekure og kostvejledere har i de senere år anbefalet, at overvægtige spiser mere protein og mindre kulhydrat. Samtidig gør Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen det klart, at vi i Danmark allerede får nok eller mere end nok protein, og de fleste af os faktisk indtager for få kulhydrater i form af fiberrige fødevarer.

Det giver med rette anledning til en del undren eller forvirring.

Under vægttab er det ikke kun fedt, din krop skiller sig af med. Du vil også miste lidt af dine muskler mv. Det er naturligt nok, men ved at spise nok protein og dyrke tilstrækkelig motion (især styrketræning), begrænser eller forhindrer du tabet af kroppens proteiner.

Proteinrige fødevarer mætter lidt mere i forhold til kalorieindholdet sammenlignet med fedtrige fødevarer og fødevarer med mange raffinerede kulhydrater (altså fx slik, kager, brød af hvidt mel, almindelige morgenmadsprodukter o.l.).

Det er denne mættende virkning af protein sammen med proteins evne til at øge forbrændingen en smule, der gør, at mange overvægtige anbefales at spise mere protein — ofte i form af kød eller andre animalske fødevarer.

Nok protein fra sunde kilder >>

Annoncer ...