proteinkur

 


Om proteinkur.dk l brugerbetingelser l kontakt


 

Kostfibre

Kostfibre er en speciel form for kulhydrat, som de fleste får for lidt af.

Kostfibre findes især i fuldkornsprodukter, bælgfrugter, frugt og grøntsager, der også indeholder vigtige vitaminer, mineraler og gavnlige plantestoffer. Hvis du derimod spiser fiberpiller eller madvarer, hvor fibrene er tilsat, får du fibre, men ikke de vigtige vitaminer og mineraler, der naturligt findes i fiberrige fødevarer.

Mennesker, der dagligt får mange kostfibre, har mindre risiko for at dø for tidligt af en række sygdomme — herunder diabetes, hjertesygdomme, kræft og infektioner. Kostfibre gavner sundheden, giver længere liv og hjælper dig ned i vægt. En fiberrig kost giver også mindre mavefedt.

Fiberrige fødevarer indeholder både mange sundhedsfremmende stoffer og mætter godt. Hvorimod raffinerede kulhydrater mangler kostfibre, indeholder færre næringsstoffer og ikke giver samme mæthedsfølelse.

Du ønsker forskellige slags kostfibre og fra forskellige kilder. Der er kostfibre i alle sunde vegetabilske fødevarer — altså i frugter, bær, grøntsager, svampe, tang, bønner, ærter, linser, nødder, frø, fuldkornsbrød mv. Der er ingen kostfibre i animalske fødevarer.

Læs mere:

Det bedste, du kan gøre for din sundhed er at tabe dig på en sund måde med en fiberrig kost.

Kostfibre fylder godt op uden at tilføre kroppen ret mange kalorier. Og nogle kostfibre bliver nedbrudt i tyktarmen af bakterier, der omdanner dem til nyttige stoffer, som kroppen kan optage.

Kostfibre er også med til at trimme taljen.

Læs mere: Flere kostfibre trimmer taljen

De fleste danskere spiser alt for meget fiberfattigt hvidt brød. Skift det hvide brød ud med fuldkornsbrød og spis mere grønt.

Det er en enkel vej til sundere kost og et lettere vægttab.
Desværre indeholder mange af de fødevarer, der bærer fuldkornsmærket, alligevel alt for meget raffineret hvidt mel, sukker eller andet, som du er bedre foruden. Det er vigtigt at vælge ægte fuldkornsprodukter, som ikke indeholder raffinerede kulhydrater eller i hvert fald kun ganske lidt. Læs mere på fuldkornsprodukter.dk

Fiberrige fødevarer er nøglen til sund kost

I stedet for at bekymre os om kulhydrater eller Glykæmisk Indeks — altså hvor meget forskellige fødevarer påvirker blodsukkeret — bør vi fokusere på at spise masser af fiberrige fødevarer. Det viser en gennemgang af studier af kulhydrater og vægt.

Læs artiklen: Fiberrige fødevarer er nøglen til sund kost

I 2007 viste en svensk undersøgelse, at en proteinrig/kulhydratfattig kost kan være risikabel. Konklusionen på undersøgelsen var tydelig: En kost der er fattig på kulhydrat og rig på protein er forbundet med øget dødelighed. Det gælder især øget dødelighed på grund af hjerte-kar-sygdomme.

Læs artiklen Få kulhydrater og meget protein giver øget dødelighed

Proteinbehov >>

Annoncer ...