proteinkur

 


Om proteinkur.dk l brugerbetingelser l kontakt


 

Nok protein fra sunde kilder

Alle fødevarer indeholder protein, ikke kun kød og animalske fødevarer, som nogle mennesker tror. Det er derfor svært at komme til at mangle protein, blot kosten er nogenlunde fornuftig, men nogle mennesker spiser så mange raffinerede fødevarer eller så kaloriefattigt, at de får for lidt protein.

De fødevarer, der indeholder mest protein, er nødder, frø, fuldkornsprodukter, bælgfrugter (bønner og ærter) og grøntsager (i forhold til kalorieindholdet) samt animalske fødevarer (altså kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter).

Animalske kilder til protein

De proteinrige fødevarer er langt fra lige sunde. For store mængder animalske fødevarer øger risikoen — eller er mistænkt for at øge risikoen — for flere af de såkaldte civilisations-sygdomme, herunder sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, gigt og kræft. Nyere undersøgelser har fx vist, at selv forholdsvis små mængder rødt kød (altså kød fra firbenede dyr som ko, gris, lam og ged) sandsynligvis øger risikoen for kræft. Og mange eksperter anbefaler, at vi højst spiser 300 gram kød om ugen — og at vi helt undgår forarbejdet kød som bacon, pølser og kødpålæg.

Læs artiklen: Kræftforskere fraråder kød

Vegetabilske kilder til protein

Det er sundere at få dit behov for protein dækket fra vegetabilske fødevarer, end ved at spise animalske fødevarer. En sund proteinrig kost er en kost, hvor alle eller de fleste proteiner kommer fra vegetabilske fødevarer.

Protein mætter og øger forbrændingen >>

Annoncer ...